Om Ditmer

Vores vision er at skabe en positiv forandring igennem nysgerrighed, sund fornuft og godt håndværk –vi skaber løsninger, som har en reel effekt hos kunderne og brugerne. Vi tror på, at vejen til at skabe resultater er, at fastholde og udvikle et miljø, hvor der er kort vej fra tanke til handling, og  hvor vi let kan omsætte abstrakte behov eller problemer til en løsning, som kan deployeres med ét klik.

Vi lægger vægt på at blive dygtigere og at spille hinanden bedre, men også på at vi har en kultur, hvor den enkelte tager ansvar, og kan udfolde sit talent.

Vi arbejder på tværs af brancher, og arbejder typisk med løsninger, hvor der er tale om komplekse processer. Vi lægger stor vægt på, at turde udfordre hinanden og kunderne for at skabe de bedste løsninger igennem indsigt og ved at krydsbestøve løsninger med erfaringer fra forskellige brancher.

Uanset om vi lykkedes sammen med Naturvidenskabernes Hus om at skabe en konkurrenceplatform, at udvikle parkeringsløsningen ParkInCph på otte uger sammen med Udviklingsselskabet By & Havn eller at skabe end-to-end procesunderstøttelse der løfter kundeoplevelsen hos Bandagist Centret, handler det om, at vi tør tage ansvar og favner dialogen med kunder og brugere.

Vi har stort fokus på at løfte kundeoplevelsen både i form af den gode løsning som skabes, men også processen undervejs, og vi arbejder tværfagligt blandt andet i tæt samspil med vores UX-og Design team.

Lige nu er vi 55 skarpe og sjove hoveder, der brænder for at skabe nye digitale muligheder sammen med vores engagerede og ambitiøse kunder. Men vi har brug for flere dygtige kolleger til at forsætte vores udvikling – og det er her, du kommer ind i billedet.

Jobbet som Senior udviklingskonsulent

Som seniorudviklingskonsulent i Ditmer varetager du oftest rollen som Lead i en projektgruppe – det vi på godt dansk kalder Teknisk ansvarlig.

Det lyder måske lidt tørt, men det kan vi garantere for, at det ikke er! Du arbejder ud fra en stærk teknisk passion, og har indsigt i hele teknologistakken – ikke dermed sagt at du er ekspert i alle facetter – og du kan udfolde løsningens arkitektur og agere som sparringspartner for projektledere, konsulenter og kunder på både tekniske og forretningsmæssige områder.

En stor del af din hverdag handler om at sikre retning og ramme for projektgruppen, som typisk består af 2-8 personer, og sammen med gruppen sikre projektets succes.

Derfor forventer vi også, at du har erfaring med eller lyst til at løfte rollen som teknisk ansvarlig på et projekt, hvor du tager ansvar for at sikre, at vi løser opgaverne, så de møder kundernes behov, samtidig med at vi løser opgaverne med rette kvalitet (og nej, det er ikke god kodeskik at have en metode, der strækker sig over 300 linjer, og som både kan logge, validere og persistere data i samme scope).

Rollen indebærer en opdeling, hvor en stor del af din tid går med rollen som Teknisk ansvarlig og den anden del af tiden på udvikling, så du også får tid til at fordybe dig i opgaverne og knække komplekse problemer.

Vores kultur for frihed under ansvar og selvorganisering stiller krav om, at du er udadvendt og trives i et socialt miljø, og det skal falde dig naturligt at tage ansvar for gode relationer til kunder og kolleger.

Størstedelen af vores kunder er danske. Derfor er det nødvendigt, at du behersker dansk og engelsk i tale og skrift.

Vores forventninger til dig

  • At du er dygtig, og har mod på at blive bedre
  • At du er nysgerrig af natur – både på kunder, kolleger og på at finde gode løsninger
  • Erfaring med at arbejde i agile projektgrupper og evner at spille andre bedre
  • Erfaring med arkitektur og design af løsninger
  • En uddannelsesmæssig baggrund som datalog, softwareingeniør, datamatiker el.lign. på mindst bachelorniveau
  • Mindst 3 års erfaring med webbaseret softwareudvikling
  • Har greb om hele udviklingsstakken uden nødvendigvis at være 100 meter-mester i alle facetter
  • Erfaring med udvikling af løsninger i C# og ASP.NET MVC/CORE
  • God fornemmelse for SOLID-principper og Clean Code
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med GIT, React og typescript

Vi tilbyder

  • Faglig udvikling gennem Ditmer Academy, interne læsegrupper, workshops, ugentlige "Vidensrundstykker" og relevant uddannelse.
  • Dygtige og imødekommende kolleger med hjertet på rette sted og en høj faglighed og ambition
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsplads
  • Et uformelt og afslappet miljø med en udadvendt og humoristisk tone
  • Ubetinget Danmarks bedste frokostordning
  • Fysioterapeut og sundhedsforsikring
  • Fleksibel pensions- og forsikringsordning
  • En bred vifte af sociale arrangementer (du kan lige nå julefrokosten!)
  • Danmarks lækreste kontorlokaler (...siger mange til os :-))

Det praktiske

Tiltrædelse: 1. december 2019.
Ansøgningsfrist: 13. oktober – men møder vi den rette kandidat før den tid, er vi klar til at slå til!

Grundet behovet for videndeling og daglig sparring forventer vi, at du bor inden for en times kørsel fra Aarhus.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning i dag.

Søg jobbet online

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Toke Lund Pedersen på mail tdp@ditmer.dk / +45 8734 4469 eller Jan Bökstedt på mail jsb@ditmer.dk / +45 87 34 22 39