Hvad er user story mapping?

User stories er en kondenseret beskrivelse af brugen af en given funktion fra kunden eller brugernes perspektiv, hermed ment at kunden ønsker en specifik funktion for at opnå et vist resultat. Dette kunne være muligheden for at sortere produkter efter pris, så kunden hurtigst muligt kan finde hvad de leder efter. Hermed flyttes et produktskrav ned i øjenhøjde, hvor der fokuseres på kunderne og selve brugen af systemet. Disse kan skrives af medarbejderne i din virksomhed og fungere som indledningen til en åben diskussion om hvordan en given funktion skal fungere.

Når du så har indsamlet en større mængde user stories over forskellige funktioner, hvad er det næste skridt i processen? At organisere de mange stories i et user story map.

Et user story map er en visualisering af kundens rejse gennem din virksomheds system, heriblandt hvilke aktiviteter, handlinger og funktioner der bruges undervejs, samt , hvordan en løsning skal udvikles iterativt og i hurtige feedbackcyklus. Dette vil resultere i et overblik over hele kunderejsen, men samtidigt illustrere de individuelle skridt der skal gennemføres før kunden når i mål. Der er tale om en metode der tager afsæt i brugernes perspektiv, skaber et øget fokus på og forståelse af brugerne, samt hvilken værdiskabelse de skal tilbydes. Kortlægningen giver dig samtidig en ramme for prioritering, ved at holde fokus på det mest værdiskabende arbejde du kan udføre. Derudover vil mangler og potentielle fejl der eksisterer i enkelte skridt på rejsen blive nemmere at identificere og skabe en klar handlingsplan. Udarbejdelsen af et user story map er en hold-orienteret proces, hvormed der nemmere kan skabes enighed i hvordan brugerrejsen skal se ud og hvilke funktioner der skal prioriteres over andre. 

Hvorfor din virksomhed kan drage fordel af user story mapping

Kort sagt, user story mapping vil give dig:

 

  1. Visuelt og holistisk overblik: Med en visuel præsentation af produktets backlog skaber du en koordinering mellem alle interessenter, hvad angår omfang og kompleksitet. Kortlægningen giver også indirekte et billede af projektets størrelse. Når alle interessenter forstår det store billede giver det dig mulighed for at have en mere kvalificeret dialog om løsningen.

  2. Fokus på værdiskabelse for brugerne: Når du opbygger et User Story Map, bør du forestille dig produktet fra brugerens perspektiv. Det færdige User Story Map hjælper dig med at identificere, hvordan brugerne vil opleve løsningen, og hvilke indsatser der vil give de bedste resultater. Dette tvinger en ”outside-in” tilgang til prioriteringen og planlægningen.

  3. Gap-analyse: Du kan se de manglende brikker og elementer i løsningen og dermed skabe mulige løsninger på disse problemer.

  4. Sekvensering: Det er muligt at flytte user stories rundt på kortlægningen for at skabe den sekvens af processer som en slutbruger vil opleve. Dette gør det muligt for dig at definere ”must have” user stories, og dermed opnå de forretningsmæssige mål inkrementelt.

  5. Prioritet: Muligheden for at kunne prioritere er et essentielt resultat fra en User Story Map kortlægning. Evnen til at sekvensere og bestemme, hvad der minimalt skal bygges for at skabe den ønskede værdi, så der kan være en klar bestemmelse af prioritet, gør det muligt for dig at skabe detaljerede user stories når de er nødvendige(just-in-time).

  6. Fælles forståelse: User Story mapping øger den fælles forståelse af hver af de nødvendige features og user stories for alle interessenter. Alle bliver i stand til at forbinde prikkerne for, hvordan det mindste element (user story), er forbundet til brugeropgaver, releases og det overordnede roadmap.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det første skridt er at sætte rammerne for selve rejsen, dermed ment at i skal sætte det endelige mål for user story mapping sessionen. En mulig tilgang er at spørge dig selv hvad jeres produkt/system egentlig gør, og hvis dette er et svært spørgsmål kan der stilles mere dybdegående underspørgsmål. Dette kunne være hvilket problem i gerne vil løse, hvorvidt i vil appelere til en specific kunde eller hvad udbyttet vil være af denne proces.

Nu bør i definere rejsens forskellige steps (tasks) i brede træk, hvilket refereres til som brugerrejsens ryggrad. Herigennem opnår i en fuldendt rejse fra start til slut, hvilket gerne skulle fungere som en historie med en rød tråd gennem hele processen. Selvom den individuelle bruger måske vil opleve rejsen forskelligt fra denne konceptualisering vil den stadig fungere som et uvurderligt planlægningsværktøj for din virksomhed.

Der vil sandsynligvis forekomme instanser hvor visse tasks vil ligge meget op af hinanden, og arbejde mod den samme essentielle funktion. Disse steps vil ofte grupperes sammen under hvad der kaldes for aktiviteter, som i visualiseringen placeres over de mange steps fundet i ryggraden. Dette kunne være aktiviterer som før, under og efter en given begivenhed.

Nogle tasks vil også fremstå for store og komplekse, hvorfor det kan gavne at dele dem op i mindre sub-tasks så deres individuelle mål tydeliggøres. Eventuelle mangler i brugerrejsen kan afsløres ved at udføre tests af forskellige personaers tur gennem de forskellige steps og notere hver gang der stødes på eventuelle komplikationer.

Slutteligt kan i gruppere udvalgte sub-tasks efter hvor vigtige de er for selve rejsen og prioritere imellem dem, hvor i nemmere kan planlægge den første iteration af brugerrejsen derefter.  

Læs hvordan Zyberia gik fra koncept til prototype med et user story map

Læs casen