Du har udviklet software professionelt i et par år – måske flere, og du brænder for faget, men også for at blive bedre? Det er vigtigt for dig, at det du laver, har en reel værdi, og gør en forskel for andre?

Kan du nikke genkendende til ovenstående udsagn, så har vi jobbet og kollegerne, der er med til, at sikre at ovenstående sker.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en hverdag, hvor du bliver en del af et fællesskab med dygtige og dedikerede kollegaer. En hverdag der tager udgangspunkt i projektgrupper, hvor vi løbende releaser software til gavn for brugere og kunder. Vi løfter i flok, og har en flad organisationskultur, hvor vi sidder sammen uden lukkede døre uanset titler – en kultur hvor du er med til at sætte retningen for både din hverdag og Ditmer som virksomhed.

Du kommer til at arbejde med en bred pallette af teknologier inden for .NET på tværs af brancher og kunder. Vi arbejder typisk med løsninger, hvor der er tale om komplekse processer og med mange integrationspunkter. Løsningerne spænder fra konkurrenceplatforme til Naturvidenskabernes hus til Parkeringsløsningen ParkInCph, og vores egne produkter.

 

Dine arbejdsopgaver i et projekt vil typisk være:

  • Programmeringsopgaver i både front-end og back-end – i både eksisterende og nye løsninger
  • Design af skræddersyede løsninger baseret på Microsoft teknologi
  • Afklaring af funktionaliteter i løsninger
  • Deltagelse i og afholdelse af workshops med kunder
  • Definere den tekniske retning for en løsning – udviklet af et team på 2-6 mand

Du bliver en del af en hverdag, hvor vi lægger stor vægt på, at vores erfaringer kommer i spil, men også at vi løbende bliver dygtigere. Det kræver en løbende feedback fra vores kunder, men også med hinanden, så vi spiller hinanden bedre. Vi lægger derfor stor vægt på at have en åben og ærlig kultur, hvor vi hjælper hinanden, men også en kultur hvor vi giver hinanden feedback. Det kommer ikke altid af sig selv, hvorfor vi holder retrospektiv på både forløb, men også på projektgruppesamspillet, så vores samspil hele tiden udvikles.

Vores målsætning er, at du efter 6-8 uger, er så godt kørende, at vi kan øge omfanget og sværhedsgraden på opgaverne. Herudover tilbyder vi muligheden for løbende videreuddannelse i form af både interne arrangementer, men også eksterne kurser, certificeringer eller længere forløb på f.eks. diplom- eller masterniveau.

Af erfaring ved vi, at en god opstart er central for at lykkedes, både med et nyt projekt, samarbejde eller et nyt job. Derfor lægger vi stor vægt på en god opstart hvor:

  • Du får tilknyttet en Buddy (mentor) de første 8 uger
  • Vi starter typisk op med et 2 ugers forløb, hvor du får kendskab til vores teknologianvendelse samt Ditmers udviklingsproces. Der vil typisk være tale om eksisterende løsninger og mindre tilpasninger af disse
  • Du tilknyttes en projektgruppe og et projekt/produkt, som du typisk vil arbejde med de første 12 uger
  • Opstartssamtale efter 2 uger samt opfølgende samtale, så vi er sikre på du kommer godt fra start

Hvad forventer vi af dig

Det er ikke afgørende, om du har en baggrund som datamatiker, datalog eller softwareingeniør, men vi forventer, at du brænder for dit fag, og at du har drive indenfor alle faser, med at skabe god software – lige fra analyse, krav og design, til udvikling, test og release.

I og med at .NET er vores primære platform, så er det vigtigt, at du brænder for at blive en dygtig håndværker inden for .NET stakken. Det er også vigtigt, at du har lyst til at blive bedre, og at du kan rumme dilemmaet om, at vi skal være dygtige, men at vi ofte kun bliver dygtigere, når vi sparrer med andre, eller beder om hjælp, når vi sidder fast.

 

Vi forventer ikke, at du er 100m mester i alle facetter inden for .NET eller softwareudvikling, men vi forventer, at du har udviklet i et objektorienteret sprog i 1-2 år, og at du allerede nu anerkender værdien af letlæst og afkoblet kode. Det er vigtigt for os, at vi udvikler den enkeltes styrker og interesser – hvad brænder du for?

Vores kultur er baseret på frihed under ansvar, og en høj grad af selvorganisering. Det stiller krav om, at du er udadvendt, og trives i et socialt miljø. Det skal falde dig naturligt at tage ansvar for gode relationer til kunder og kolleger.

Det der følger med

  • Faglig udvikling gennem Ditmer Academy, interne læsegrupper, workshops, ugentlige "Vidensrundstykker" og relevant uddannelse.
  • 55 dygtige og imødekommende kolleger med hjertet på rette sted og en høj faglighed og ambition
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsplads
  • Et uformelt og afslappet miljø med en udadvendt og humoristisk tone
  • Ubetinget Danmarks bedste frokost fremtryllet af egne kokke
  • Fysioterapeut og sundhedsforsikring
  • Fleksibel pensions- og forsikringsordning
  • En bred vifte af sociale arrangementer – Sommerfest, julefrokost, fredagsøl, biffen, dhl, m.m
  • Danmarks lækreste kontorlokaler (...siger mange til os :-))

Det praktiske

Tiltrædelse: 1. januar 2020.
Ansøgningsfrist: 10. december– men møder vi den rette kandidat før den tid, er vi klar til at slå til!

Grundet behovet for vidensdeling og daglig sparring forventer vi, at du bor inden for en times kørsel fra Aarhus.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning og cv i dag.

Ansøg jobbet online

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner Toke Lund Pedersen på mail tdp@ditmer.dk / +45 8734 4469 eller Udviklingschef Jan Bökstedt på mail jsb@ditmer.dk / +45 87 34 22 39