En genvej til sammenhængende digitale løsninger
Embla er et design system, som vi har designet og implementeret i udvikling af digitale løsninger for private og offentlige kunder som By & Havn, Home og Garuda, samt vores egne produkter. Embla danner fundamentet for at udvikle digitale løsninger effektivt, uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen – tværtimod, er det systematiske arbejde med design nøglen til at skabe sammenhængende brugeroplevelser på tværs af kontaktpunkter.
Embla består af en række digitale, genanvendelige og funktionelle enheder, der kan sammensættes i vidt forskellige kombinationer i udviklingen af digitale løsninger. Derved kan I hurtigere bygge nye produkter, og eksisterende kan nemt videreudvikles uden at resultere i kreativt kaos med 15 versioner af samme knap, og en inkonsistent brugeroplevelse.
Effektiv og skalerbar udvikling
Embla består af enheder med genanvendelig kode; digitale byggeklodser. Sig farvel til at designe og udvikle det samme flere gange.
En ensartet brugeroplevelse
Embla skaber genkendelige sammenhænge i digitale løsninger. Dette resulterer i nemmere arbejdsgange og tilfredse brugere.
Velafprøvede komponenter
Vi har anvendt og testet enheder fra Embla i 10 løsninger over 4 år. De bygger derved på vores bedste erfaringer indenfor brugervenlighed.
Fremmer agile processer
Med Embla kommer I hurtigt i gang med en prototype. Det åbner nye muligheder for at være eksperimenterende og opnå tidlige læringer.
Skab mest værdi for brugeren
Embla indeholder enheder, der er klar til brug. Således kan I fokusere på at løse komplekse probemer for brugeren og skabe mest værdi.
Styrk jeres branding
Embla tilpasses jeres visuelle identitet, så I kan skabe et sammenhængende brand og et tydeligt aftryk af jeres visuelle identitet.
"Vi har fået et design system med alle de nødvendige byggeklodser til at sikre en sammenhængende digital identitet, samt lidt ekstra der kan hjælpe os med at skalere i fremtiden"

Kristina Larsen
UX specialist i VIA University College
Enheder til udviklere og designere
Embla indeholder både design af enheder med dertilhørende kode og eksempler. Dette giver designere og udviklere en fælles platform, og derved et bedre samarbejde om udvikling af digitale løsninger. Enhederne er klar til at både udviklere og designere kan komme i gang med effektivisere deres arbejdsgang, og skabe sammenhængende løsninger. Hvis du er nysgerrig på flere fordele med at arbejde med et design system, så kan du læse mere her.

271 byggeklodser klar til brug
Med Embla får I 271 enheder som knapper, menuer, tabeller og skabeloner. Således skal I ikke bruge tid på at udvikle de samme enheder fra bunden hver gang. Dem behøver man kun at gennemtænke én gang – det har vi gjort for jer, så I istedet kan bruge ressourcer på at sammensætte den rigtige løsning.


Modulær
Alle enheder er seperate moduler. Udskift og kombinér dem for at skabe den specifikke, ønskede løsning.

Justerbar
Enhederne kan nemt styles og justeres i bl.a. størrelse, farve og form – det styres blot et sted.

Fleksibel
Det er muligt at udvide Embla med nye enheder, der er skræddersyet til jeres behov.
Case
Embla lagde grundstenene for en prototype
Garuda fik tilpasset Embla til deres digitale identitet, og løftede brugeroplevelsen. På grund af Embla kunne de langt tidligere i processen bygge en fuldt funktionelt prototype og teste den med brugere.


Blog
Sådan byggede vi Embla
Vi byggede Embla for 4 år siden, da vi vil væk fra den omkostningstunge, lineære designproces, hvor vi designede de samme enheder til hver digital løsning. Embla har gjort det nemmere og hurtigere for os at starte nye projekter op, og givet et betydeligt løft i brugeroplevelsen.