I Ditmer konceptualiserer vi jeres ideer og inputs, og kobler det sammen med en dyb indsigt i jeres virksomhed, så der bedst muligt kan identificeres digitale muligheder og udfordringer. Hermed kan vi gøre det abstrakte konkret, gennem visualiseringer af løsninger og klikbare prototyper, som kan testes på kommende slutbrugere. Vi laver koncepter, der udfylder netop jeres behov.

De bedste løsninger udspringer af en iterativ tilgang til forberedelsesprocessen, hvor estimater genbesøges, ny viden løbende inkorporeres og grundige tests med prototyper går forud for udviklingen.

Du skal føle dig sikker på projektets udfald når du samarbejder med Ditmer, og derfor vil du som kunde altid have tidlig adgang til prototyper, koncepter og skærmbilleder, hvilket giver højere forudsigelighed og forhåbenligt færre frustrationer. Dette giver dig sikkerhed om, at løsningen allerede er gennemtestet på dine kernebrugere, og sparer processen for tid, som ellers ville være brugt på tilretning af uventede fejlmeldinger.

”Kort tid efter workshoppen havde Ditmer designet klikbare prototyper med forskellige flows, som vi testede og validerede sammen med brugere. Testene gav stor indsigt i brugernes behov og gjorde os klogere på, i hvor høj grad vores antagelser om eksempelvis kundernes adfærd holdt vand. For mig er der ingen tvivl om, at den store brugerinddragelse tidligt i processen var central for, at vi kunne nå i mål med et færdigt produkt på kun to måneder”

Katrine Hansen

Projektleder fra By & Havn

Idegenerering

I samarbejde med jer, identificerer vi udfordringerne og undersøger mulighederne gennem idegenerering med hurtige og innovative iterationer. Resultatet er en række mulige løsninger og anbefalinger til, hvordan I kommer videre i processen.

Konceptudvikling

Vi identificerer behov, finder nye løsninger, involverer interessenter, tester og indhenter indsigter af flere omgange. Processen kan variere i længde og omfang, og er skræddersyet til jeres behov. Afsættet vil være forskellige testede og validerede løsninger og anbefalinger.

Prototyping

Prototyper hjælper os med at gøre abstrakte ideer konkrete og håndgribelige, indsamle feedback og validere koncepter. Vi udformer en klikbar prototype af løsningen vi har defineret i fællesskab, og tester den på jeres kernebrugere. Det er essentielt, at I kender løsningen og har viden om brugergruppen på forhånd, da denne viden vil fungere som grundlaget for et sucessfyldt projekt.

Design sprints

Med et design sprint kan vi hjælpe jer med at designe, prototype og brugerteste de mest komplekse udfordringer, hurtigt og innovativt. Afsættet vil være en valideret prototype, klar til implementering. Vi udarbejder anbefalinger og en implementeringsplan til det videre forløb.

Case

Dybdegående indsigt fører til brugervenligt koncept

Garuda ønskede at opgradere deres digitale værktøj til udarbejdelse af kompetenceprofiler. Det er virksomhedens kerneprodukt, og derfor en vigtig prioritet, men hvor skulle de starte?

Læs hele casen

Skal vi sammen føre dine ideer til konkrete koncepter? Så hiv fat i Søren